Hvad er Phytoterapi ?

Phytoterapi er behandling med lægeplanter. Lægeplanter er planter, hvis aktive indholdsstoffer kan lindre eller forebygge sygdomme. I phytoterapi bruges lægeplanterne i form af blandt andet ekstrakter, kapsler, tabletter, cremer og omslag.

 

Phyto kommer af græsk og betyder plante. Phytoterapi betyder at ”pleje eller lindre ved hjælp af planter”. I phytoterapien er det oftest hele dele af planten, fx rod, blade eller blomst, der bruges til ekstrakter, cremer mv. Phytoterapeuter mener, at der i planten er en række forskellige indholdsstoffer, som virker bedre sammen, og at man derfor opnår en synergieffekt ved at bruge hele dele af planten.

 

Ud over lægeplanter er der i behandling med phytoterapi også rådgivning om:

  • livsstil, fx søvn, motion og stress
  • kost
  • brug af kosttilskud, fx vitaminer, mineraler, fedtsyrer og mælkesyrebakterier
  • evt. homøopatiske lægemidler.

 

Hvad kan phytoterapi bruges til?

Du kan fx bruge phytoterapi mod:
 

  • betændelses- og infektionstilstande (fx underliv, blære, mave og tarm)
  • hudproblemer
  • hormonelle lidelser
  • hovedpine og migræne
  • problemer med immunforsvar
  • kredsløbslidelser.

Du kan også bruge phytoterapi forebyggende og til at fremme generel sundhed og velvære.

Phytoterapi i praksis

Den første konsultation varer typisk 1½-2 timer. Her spørger phytoterapeuten ind til, hvorfor du har brug for behandling. Du bliver også spurgt om:
 

  • tidligere og nuværende sygdomme og symptomer
  • medicinbrug
  • kostvaner og væskeindtag
  • fordøjelse
  • søvnmønster.

Efter samtalen og eventuelt en blod- eller irisanalyse sammensætter phytoterapeuten en behandling med planter og evt. tilskud, kost- og livsstilsændringer.

Blodanalyse
Phytoterapeuter analyserer dit blod for at undersøge din krops helbredstilstand. Du får et lille prik i fingeren og får svar på analysen efter få minutter. Du skal selv prikke dig i fingeren, da ikke-autoriseret sundhedspersonale ikke må tage blodprøver. Analysen kan blandt andet vise dit niveau af antioxidanter og oxidativt stress. 

Irisanalyse                                                                                                                           

En analyse af iris kan også fortælle om dit helbred og sundhedstilstand.

Behandling med planteekstrakter
Oftest får du planterne i form af ekstrakter, men de kan også gives som urtete, kapsler, tabletter, cremer eller salver. Phytoterapeuter udvælger typisk 2-4 planteekstrakter til dig. 
Mange af de planteekstrakter, som bruges i phytoterapi, er udvundet på alkohol. Hvis du er på antabus eller overfølsom over for alkohol, bruger phytoterapeuten tørekstrakter, kapsler eller tabletter. Dosis af planteekstrakter vil typisk ikke være større end 3-5 ml. tre gange dagligt, hvilket betyder, at du får en mængde alkohol, der svarer til lidt under én genstand.

Hvor længe varer forløbet?
Din krop vil som regel reagere på behandlingen inden for få dage. Har du kroniske symptomer, kan der dog gå et par uger eller en måned, før du mærker en ændring i symptomerne. 

Et behandlingsforløb hos en phytoterapeut strækker sig over kortere eller længere tid alt efter, om der er tale om akutte eller kroniske lidelser. Typisk vil der være en opfølgning på behandlingen efter 1-3 måneder. 

I forbindelse med behandlingsforløbet vil der være udgifter til urter, planteekstrakter, kosttilskud, vitaminer, mineraler m.v.

Tilskud

Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud til phytoterapi udført af en RAB godkendt behandler. Kontakt din sundhedsforsikring for at høre om du kan få tilskud til din behandling.

Kilder

Srab.dk

Behandlere
Behandlinger
Behandlere

Hormonterapeuterne

Phytoterapi la la-circle-thin orange Heilpraktik la la-circle-thin orange Ernæringsterapi la la-circle-thin orange