LifeCareNordic er drevet af en passion for komplementær behandling. Vi ønsker at formidle de dygtigste behandlere og mest effektive behandlingsformer, så det er trygt og let for dig at vælge behandler.
Komplementær behandling kaldes i daglig tale alternativ behandling.
På LifeCareNordic bruger vi betegnelsen komplementær behandling for at fremhæve, at de offentlige sundhedsvæsens behandlingstilbud ikke vælges fra, men suppleres af andre former for behandlinger.
Mission
Mission
LifeCareNordic er en kvalitetssikret platform, der hjælper dig til at træffe et kvalificeret valg, når du ønsker at bruge komplementær behandling.
Vi sikrer, at du kan vælge mellem behandlere, der har en relevant uddannelse, og at du har adgang til pålidelig viden om behandlingsformerne, inden du træffer et valg.
Vision
Vision
Vores vision er at skabe en uafhængig global platform, som er med til at sikre og højne kvaliteten af komplementær behandling. Vi ønsker at bidrage til udvikling og kendskab ved at give adgang til den nyeste forskning og generere data, der kan bruges til yderligere undersøgelser.
Kærneværdier
Kærneværdier
Vi driver vores virksomhed efter tre kerneværdier, som afspejler tilgangen til vores arbejde.
Kvalitet: Vi har fokus på at sikre kvaliteten af vores arbejde ved at have de rette kompetencer i virksomheden, så vi kontinuerligt kan være kritiske og vurdere viden og information, inden den bliver lagt på hjemmesiden. Vi bestræber os på at yde et højt serviceniveau til borgere og behandlere.
Troværdighed: Vi går op i at levere pålidelig information til jer og overholder altid mundtlige og skriftlige aftaler.
Gennemsigtighed: Vi gør en dyd ud af, at vores forretningsprocesser er synlige for jer som behandlere og borgere. Vi ønsker en gensidig tillid, som vi mener bygger på et respektfuldt og godt samarbejde.
Mød holdet
Vi er et engageret team på to, som begge ønsker at gøre en forskel for mennesker, der har behov for komplementær behandling.
Mohammed er produktudviklingsingeniør og har erfaring med strategi-og forretningsudvikling med et innovativt fokus.
Sanne er sygeplejerske og cand.scient.san. og har den sundhedsfaglige viden og erfaring med ledelse af projekter.
Sammen har vi udviklet en platform, som giver dig tryghed, når du skal vælge den rette komplementære behandling og behandler.